Trafikstyrelsen (klager over postvirksomheder)
Trafikstyrelsen behandler klager fra brugere over postvirksomheder med tilladelse til postbefordring, fx PostNord, GLS, dao og Bring. Styrelsen tjekker, om virksomheden har overholdt postloven og behandlet din klage efter reglerne. Du skal først have klaget til postvirksomheden og fået en afgørelse.
Fakta om Trafikstyrelsen (klager over postvirksomheder)
- Klagefrist
- 3 månederFrist for at klage til Trafikstyrelsen over en postvirksomhed, regnet fra virksomhedens afgørelse.
- Behandlingstid
- Mål: højst 10 uger
Mere om behandlingstiden
Trafikstyrelsens mål er, at behandlingen af en klage over en postvirksomhed ikke tager mere end 10 uger, inklusive høring af postvirksomheden.
Sidst tjekket mod Bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder (BEK nr. 1818 af 29. december 2025), § 21, stk. 3 og Klager over postvirksomheder.
Indhold på siden
Hvem kan klage
Brugere af en postvirksomhed med posttilladelse, typisk den, der har sendt brevet eller pakken. Du skal først have klaget til postvirksomheden og modtaget en afgørelse. Står virksomheden ikke på Trafikstyrelsens liste over postvirksomheder med tilladelse, kan styrelsen ikke behandle sagen.
Sådan klager du
- Klag først til postvirksomheden. Den skal behandle klagen inden 1 måned, medmindre der er særlige forhold.
- Tjek, at virksomheden står på Trafikstyrelsens liste over postvirksomheder med posttilladelse.
- Er du uenig i virksomhedens afgørelse, så klag til Trafikstyrelsen via styrelsens klageformular senest 3 måneder efter afgørelsen.
- Vedlæg virksomhedens afgørelse, kvittering for forsendelsen, sporingsnummer og billeder, hvis pakken er beskadiget.
- Trafikstyrelsen hører postvirksomheden og vurderer, om den har behandlet klagen efter postloven og reglerne.
Klag hos Trafikstyrelsen (klager over postvirksomheder) på blanket.virk.dk
Hvis du ikke får medhold
Ingen. Trafikstyrelsens afgørelser efter postloven kan ikke indbringes for transportministeren eller en anden administrativ myndighed. Spørgsmål, der kræver bevisførelse, og krav om erstatning uden for kontrakt må afgøres ved domstolene.