ForsideGuideserhvervDiskrimination ved jobansøgning – Klag til Ligebehandlingsnævnet

Diskrimination ved jobansøgning – Klag til Ligebehandlingsnævnet

Opdateret 4. januar 2026
5 min læsning

Det siger loven om jobansøgninger

I Danmark er det ulovligt at lægge vægt på alder, køn, race, hudfarve, religion, politisk overbevisning, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, når man ansætter medarbejdere.

Dette gælder både i selve jobopslaget, under jobsamtalen og i den endelige beslutning om ansættelse. Hvis du har mistanke om, at du er blevet valgt fra på baggrund af et af disse kriterier, kan du have ret til en godtgørelse.

Hovedreglerne findes i:

  • Forskelsbehandlingsloven: Dækker race, religion, alder, handicap, seksuel orientering m.m.
  • Ligebehandlingsloven: Dækker køn og barsel.

Hvad må arbejdsgiveren spørge om?

Til en jobsamtale må arbejdsgiveren gerne spørge ind til dine kvalifikationer, erfaringer og personlighed i relation til jobbet. Men der er grænser.

Ulovlige spørgsmål (eksempler):

  • "Planlægger du at få børn snart?"
  • "Er du gravid?"
  • "Hvad er din religiøse overbevisning?"
  • "Hvilket politisk parti stemmer du på?"
  • "Fejler du noget kronisk?" (Medmindre det har væsentlig betydning for arbejdets udførelse).

Hvis du får disse spørgsmål, har du faktisk lov til at svare uærligt (nødret), da spørgsmålet i sig selv er ulovligt. Du kan dog også høfligt sige, at du ikke mener, det er relevant for stillingen.

Den delte bevisbyrde – Din fordel

I sager om diskrimination gælder der en delt bevisbyrde. Det betyder, at du ikke skal bevise 100%, at der er sket diskrimination.

  1. Du skal påvise faktiske omstændigheder: Du skal komme med oplysninger, der giver anledning til at formode, at der er sket diskrimination. Det kan f.eks. være, at du har fået at vide, at "vi søger en yngre profil", eller at jobopslaget søgte "en stærk mand".
  2. Arbejdsgiveren skal bevise sin uskyld: Hvis du har skabt en formodning, er det op til arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det er meget svært for en arbejdsgiver at løfte denne bevisbyrde, hvis de har stillet ulovlige spørgsmål.

Sådan klager du til Ligebehandlingsnævnet

  1. Sikr beviser: Gem jobopslaget, din ansøgning, og skriv et referat af samtalen hurtigst muligt efter den har fundet sted. Hvis du har fået et afslag på mail, hvor der står noget mistænkeligt (f.eks. "du passer ikke ind i vores aldersprofil"), skal du gemme den.
  2. Send en skriftlig klage: Gå ind på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside. Klik på "Klag her".
  3. Udfyld skemaet: Beskriv forløbet detaljeret. Vedhæft dine beviser.
  4. Partshøring: Nævnet sender din klage til arbejdsgiveren, som får lov at svare. Herefter får du lov at kommentere på deres svar.
  5. Afgørelse: Nævnet træffer afgørelse. Hvis du får medhold, tilkendes du ofte en godtgørelse.
  • Forventet godtgørelse: I ansættelsessager ligger godtgørelsen typisk på 25.000 kr.
  • Behandlingstid: Sager tager typisk 6-12 måneder.
  • Pris: Det er gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Hvad hvis jeg er 'overkvalificeret'?

Mange ældre ansøgere får afslag med begrundelsen, at de er "overkvalificerede". Ligebehandlingsnævnet har i flere afgørelser slået fast, at dette kan være en lovlig begrundelse, hvis arbejdsgiveren reelt frygter, at du hurtigt vil sige op igen. Men hvis det systematisk bruges over for ældre ansøgere, kan det være ulovlig aldersdiskrimination.

Har du brug for hjælp til din klage?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din sag kan vindes, kan det være en god idé at kontakte det relevante nævn for vejledning.

Læs mere om Ligebehandlingsnævnet
Relevant klagenævn
Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion, politisk ansku...

Gebyr
Gratis
Behandling
6-12 måneder
Se nævnets detaljer