Klage over en avis, artikel eller et tv-indslag: Pressenævnet

De fleste klager over medierne går til Pressenævnet. Nævnet har en formand og en næstformand, der er jurister, og seks medlemmer fra journalister, medieledelser og offentligheden. Justitsministeren beskikker dem (medieansvarslovens § 41). Nævnet kan behandle to slags klager: om god presseskik er brudt, og om et medie har afvist at bringe et genmæle.

Hvad kan Pressenævnet hjælpe med?

God presseskik. Medieansvarsloven kræver, at et medies indhold og handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik (§ 34). Loven beskriver ikke præcist, hvad det er. Det er op til nævnets skøn i den konkrete sag, og skønnet tager udgangspunkt i nævnets retningslinjer for god presseskik. Nævnet vurderer både indholdet af en artikel eller en udsendelse og den måde, oplysninger og billeder er skaffet på. Nævnets praksis handler fx om, om en person har fået mulighed for at svare på alvorlige beskyldninger inden offentliggørelsen, og om en person burde være anonymiseret.

Genmæle. Et genmæle er din egen korrektion af forkerte oplysninger om dig. Du har kun krav på det, hvis alle disse betingelser er opfyldt:

• Oplysningerne handler om dig selv, din virksomhed, forening eller lignende.
• Oplysningerne er forkerte.
• De er af faktisk karakter. Du kan ikke kræve genmæle over vurderinger og meninger.
• De indebærer en risiko for økonomisk eller anden skade af betydning. Skaden behøver ikke at være dokumenteret, men små fejl kan ikke kræves rettet.
• Dit genmæle er begrænset til faktiske oplysninger. Du kan ikke kræve, at mediet beklager.

Mediet kan kræve, at du selv skriver genmælet, så formulér det samtidig med anmodningen. Mediet skal bringe det uden betaling, uden unødig forsinkelse og så fremtrædende, som det med rimelighed kan forlanges (§ 39).

Hvem kan du klage over?

Nævnet behandler klager over medier, der er omfattet af medieansvarsloven:

• aviser, dagblade, ugeblade, distriktsblade, fagblade og andre danske periodiske skrifter, som udkommer mindst to gange om året
• DR, TV 2, TV 2’s regionale stationer, lokale radio- og tv-stationer og stationer med sendetilladelse fra Radio- og tv-nævnet
• hjemmesider og andre elektroniske medier, men som udgangspunkt kun hvis de har anmeldt sig til nævnet, og de periodisk bringer redaktionelle nyheder, som mediet selv har bearbejdet og ajourfører

Elektroniske medier, der har fået mediestøtte af Medienævnet, er som udgangspunkt omfattet, selv om de ikke har anmeldt sig. Nævnet har en liste over anmeldte elektroniske medier på sin hjemmeside, og nogle af mediernes sider på fx Facebook og YouTube står på listen. Tjek den, før du klager.

Din egen retlige interesse skal også være i orden. Du kan som udgangspunkt kun klage, hvis du direkte eller indirekte er omtalt i artiklen eller udsendelsen eller er afbildet på et fotografi. Har du kun en generel faglig eller politisk interesse i emnet, bliver klagen afvist.

Sociale medier og blogs

Et opslag på sociale medier eller en blog hører som udgangspunkt ikke under nævnet, medmindre den, der står bag, har anmeldt sig. Nævnet prøver først ved en konkret klage, om mediet er omfattet. I tvivlstilfælde kan sekretariatet bede om flere oplysninger og afvise klagen.

Frister og hvem du skriver til først

Klagefristen er 12 uger fra det tidspunkt, oplysningerne blev offentliggjort i mediet. Sender du klagen som brev, udløber fristen ved kontortids ophør den sidste dag. Sender du den digitalt, skal nævnet have den inden midnat samme dag.

• God presseskik: Du kan som hovedregel enten klage til mediet eller direkte til nævnet. Klager du til mediet først, kan du bringe mediets afgørelse videre til nævnet inden 12 uger efter, at du har modtaget den.
• DR, TV 2 og TV 2’s regionale stationer: Klagen skal altid først indgives til mediet selv. Derefter har du 12 uger fra mediets afgørelse til at gå videre til nævnet.
• Genmæle: Du skal altid først sende en skriftlig anmodning til redaktøren, senest 12 uger efter offentliggørelsen. Afslår mediet, eller er genmælet ufyldestgørende, har du 12 uger til at klage til nævnet, regnet fra afslaget eller fra offentliggørelsen af genmælet.
• Sletning, afindeksering eller anonymisering: Anmodningen skal først indgives til mediet. Nævnets retningslinjer siger, at mediet efter anmodning skal tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre adgangen til tidligere offentliggjorte følsomme eller private oplysninger. Du kan også kontakte Google og andre søgemaskiner direkte, da du i visse tilfælde har ret til, at et søgeresultat på dit navn afindekseres. Datatilsynet har en vejledning om søgemaskiner.

Sådan klager du

1. Tjek fristen og mediet. Regn 12 uger fra offentliggørelsen, og se, om mediet er omfattet.
2. Klag til mediet først, hvis det er påkrævet (DR, TV 2, genmæle, sletning, afindeksering eller anonymisering).
3. Skriv klagen. Den skal være skriftlig. Send den med brev eller på e-mail til [email protected], eller brug nævnets klageskema. Gebyr: Gratis.
4. Angiv, hvad du klager over. Ved en artikel vedlægger du en kopi eller et link, eller du kan blot henvise til overskriften. Ved en udsendelse oplyser du kanal, dato og klokkeslæt.
5. Fortæl nævnet, hvis du ikke vil nævnes ved navn, eller hvis du ikke ønsker en eventuel kritik offentliggjort.

Nævnet kan svare på spørgsmål om, hvordan du klager, på telefon 33 15 55 64 mandag til fredag kl. 10.00 til 14.00.

Hvad kan nævnet gøre, og hvad kan det ikke?

Nævnet afgør, om der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og om et medie er forpligtet til at bringe et genmæle, herunder genmælets indhold, form og placering (§ 43). Afgørelsen sker ved en begrundet kendelse.

Får du medhold, og udtaler nævnet kritik, kan det pålægge redaktøren at offentliggøre kendelsen uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges (§ 49). Det er din oprejsning, og du bliver som udgangspunkt nævnt ved navn. Følger mediet ikke pålægget, kan det straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder (§ 53).

Det kan nævnet ikke:

• Det kan ikke give dig erstatning. Straf og erstatning for indholdet af et medie afgøres af domstolene efter medieansvarslovens regler (kapitel 3 og 4).
• Lovens beføjelser til nævnet omfatter kun at afgøre de to slags sager og at pålægge offentliggørelse af kendelsen. Nævnet kan altså ikke selv fjerne en artikel. Det kan dog udtale kritik, hvis et medie uden god grund afviser at anonymisere eller hindre adgangen til gamle oplysninger.
• Nævnets kendelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed (§ 50). Du kan bede om genoptagelse, men det kræver nye forhold, som forelå, da mediet offentliggjorde omtalen.

Hvad kan du forvente?

Ifølge nævnets årsberetning for 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for realitetsafgørelser 249 dage, mod 185 dage i 2024. I 2025 tog nævnet klagen helt eller delvist til følge i 44 af 163 sager med realitetsafgørelse, det vil sige ca. 27 pct. Andelen var 18 pct. i 2024. Planlæg derfor med en lang sagsbehandlingstid, og vær klar over, at de fleste klager ikke ender med kritik.

Er du i tvivl om, om nævnet er det rette sted, så læs hvilket klagenævn du skal bruge eller se nævnets side om Pressenævnet.