Advokatens regning er for høj: sådan klager du til Advokatnævnet

Fik du en regning fra din advokat, der var langt højere end forventet, kan du klage. Her er forskellen på de to klagetyper, og hvordan du gør.

Salærklage eller adfærdsklage: to forskellige ting

Advokatnævnet behandler to typer klager, og du kan indgive begge samtidig over samme advokat:

• Salærklage. Handler om, hvorvidt selve beløbet er rimeligt. Nævnet kan godkende salæret, nedsætte det eller lade det bortfalde.
• Adfærdsklage. Handler om, hvorvidt advokaten har tilsidesat god advokatskik. Nævnet kan give advokaten en irettesættelse eller en bøde. Har du kun indgivet en salærklage, tager nævnet ikke stilling til advokatens adfærd.

Er du både utilfreds med prisen og med den måde, advokaten har behandlet din sag på, bør du derfor klage over begge dele, så nævnet tager stilling til det hele. Et gebyr dækker begge klager over samme advokat.

Før du klager

Tal gerne med advokaten først. Nogle gange skyldes utilfredsheden en misforståelse, og så kan I blive enige uden en klage. Er du forbruger, skal advokaten skriftligt oplyse dig om salæret. Kan advokaten ikke give en fast pris, skal du have beregningsmåden eller et prisoverslag. Overskrider salæret overslaget, skal advokaten sige det, før arbejdet udføres. Du har også krav på at få at vide, hvordan salæret er fastsat. En egentlig timeopgørelse kan du kræve, når I har aftalt, at advokaten afregner efter sit tidsforbrug.

Du bærer selv bevisbyrden. Nævnet afviser ofte sager, hvor du skal bevise noget med vidner, fordi det kun kan ske for en domstol. Nævnet behandler heller ikke erstatningskrav mod advokaten.

Hvad du skal have med

• Advokatens fakturaer og eventuelle specifikationer af det udførte arbejde.
• Al korrespondance med advokaten, herunder en eventuel aftale eller oplysning om prisen fra sagens start.
• En kort beskrivelse af, hvad du mener er galt, fx at beløbet er for højt i forhold til det arbejde, du har fået, eller at det ligger langt over et prisoverslag, du fik.

Sådan klager du

1. Tjek fristen. Du skal klage senest 1 år fra du blev bekendt med det forhold, du klager over. Ved salærklager regnes fristen fra den endelige afregning af sagen. Nævnet kan behandle en for sen klage, hvis forsinkelsen har en rimelig grund, men det er nævnet, der afgør det.
2. Indgiv klagen digitalt i Advokatnævnets klageportal. Angiv, om det er en salærklage, en adfærdsklage, eller begge dele. Upload bilagene som separate filer uden kryptering eller adgangskode.
3. Betal klagegebyret på 500 kr. (gældende fra 1. januar 2025) pr. advokat, du klager over. Sagen påbegyndes først, når gebyret er betalt, så vent ikke med at betale, hvis fristen nærmer sig.
4. Vent på sekretariatets forberedelse. Sekretariatet indhenter advokatens bemærkninger, og du får lejlighed til at kommentere dem.
5. Nævnet afgør sagen, som udgangspunkt på skriftligt grundlag. Du får gebyret tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold, hvis klagen afvises af formelle grunde, eller hvis du trækker den tilbage før afgørelsen.

Hvis du er uenig i afgørelsen

I salærsager kan både du og advokaten indbringe nævnets afgørelse for domstolene, når nævnet har truffet sin afgørelse. Får advokaten en irettesættelse, en bøde eller et pålæg i en adfærdssag, kan advokaten selv indbringe den for retten. Fristen for det er 4 uger. Advokatnævnets afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Salæret og retssager

Du vælger selv, om du betaler salæret, før du klager. Har du betalt og får medhold, skal advokaten betale beløbet tilbage med procesrente. Betaler du ikke, må advokaten ikke tage stævning for salærkravet, mens klagesagen kører, men kan godt kræve renter.

Mens nævnet behandler sagen, kan du og advokaten ikke føre en retssag om de samme spørgsmål. Har advokaten allerede anlagt en retssag om salæret, kan du bede retten sende sagen til Advokatnævnet. Det skal du som udgangspunkt gøre senest ved det forberedende møde i retten. Retten kan afvise det, hvis du åbenbart ikke kan få medhold, eller hvis sagen ikke egner sig til nævnsbehandling. Det står i retsplejeloven § 361, stk. 5. Har domstolene allerede afgjort spørgsmålet, kan nævnet ikke tage stilling til det.

Er advokaten udpeget af skifteretten som bobestyrer eller kurator, kan det være skifteretten, der skal behandle klagen.

Handler din sag i stedet om en gæld, du mener er forkert, eller om inkasso, så se guiden om uberettiget inkasso.