Forkert registreret i RKI: sådan bliver du slettet

RKI er et kreditoplysningsbureau. Det samme gælder andre registre over dårlige betalere. Reglerne nedenfor gælder for dem alle, fordi de står i databeskyttelsesloven og i de vilkår, Datatilsynet stiller, når et bureau får tilladelse.

Hvornår må du stå i RKI

Et kreditoplysningsbureau må kun registrere oplysninger, der har betydning for din økonomiske soliditet og kreditværdighed. Oplysninger om dit helbred, din religion eller andre følsomme forhold må det ikke registrere.

Du kan kun blive registreret, hvis der ikke er tvivl om, at gældsoplysningerne er rigtige. Det skriver borger.dk.

At du står som dårlig betaler, må kun gives videre til bureauets kunder, hvis gælden til den samme kreditor er på mere end 1.000 kr. (oplyst af Retsinformation, tjekket 25. september 2026). Derudover skal kreditor enten have din skriftlige erkendelse af gælden, eller have taget retslige skridt mod dig, fx med en stævning. Oplysninger fra Statstidende og fra offentlige myndigheder følger egne regler.

Er de betingelser ikke opfyldt, må bureauet stadig registrere gælden, men ikke give den videre. Og kreditor må kun melde den til bureauet, hvis tre ting er opfyldt:

• Du har fået tre rykkere.
• Den tredje rykker sagde, at manglende betaling fører til indberetning til et kreditoplysningsbureau.
• Du har ikke bestridt kravet.

Oplysninger om en gældssanering, der er endeligt godkendt, må ikke gives videre.

Du skal have besked

Bureauet skal give dig besked senest 4 uger efter, at du er blevet registreret. Beskeden skal fortælle, hvem bureauet er, hvor oplysningen kommer fra, og at du kan klage til Datatilsynet.

Er gælden ikke afgjort ved en endelig retslig afgørelse, fx en dom, skal beskeden også sige, at du bliver slettet, hvis du bestrider gældens størrelse eller rigtighed over for bureauet.

Hvor længe du kan stå der

Du bliver som udgangspunkt slettet, når du har betalt gælden, inklusive renter og gebyrer.

Ellers må en oplysning, der taler imod din kreditværdighed, som hovedregel højst behandles i 5 år. Kun hvis det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er afgørende for din kreditværdighed, fx ved en konkurs, må det gemmes længere. Fristen er et loft, ikke en fast straf. Mister oplysningen sin betydning før, skal den slettes før.

Datatilsynet har fastsat kortere frister for nogle offentlige oplysninger. En gældssanering, som skifteretten har godkendt, skal slettes med det samme. Oplysninger om tvangsauktion, konkurs og tvangsakkord har hver deres regler, som står i Datatilsynets oversigt over slettefrister.

Står du hos flere bureauer for den samme gæld, gælder fristen for hver registrering for sig.

Sådan bliver du slettet

1. Find ud af, hvad der står om dig

   Bed bureauet om indsigt. Du har ret til at få at vide, hvad der er registreret om dig, og hvem bureauet har givet oplysninger om dig til inden for de seneste 6 måneder. Det er gratis.

2. Bestrid registreringen over for bureauet

   Skriv, at du bestrider gælden, og hvorfor: at du ikke skylder den, at beløbet er forkert, eller at den er betalt. Bureauet må ikke kræve, at du skriver, men en mail giver dig dokumentation for, hvornår du henvendte dig.

   Bureauet må ikke gøre det til en betingelse for sletning, at du sender dokumentation for, at din indsigelse er berettiget. Er gælden ikke afgjort ved en endelig retslig afgørelse, fx en dom, og bestrider du den, skal bureauet slette registreringen.

3. Er gælden betalt, så sig det til både bureau og kreditor

   Siger du, at gælden er betalt, må bureauet gerne spørge kreditor, om det passer, og bede kreditor afmelde registreringen. Du kan gøre det hurtigere ved selv at bede kreditor om at afmelde dig.

4. Vent på svar

   Bureauet skal svare uden unødig forsinkelse og senest 1 måned efter, at det har fået din henvendelse. Er sagen kompliceret, kan fristen forlænges med op til 2 måneder. Så skal bureauet sige det og forklare hvorfor inden for den første frist.

5. Få rettelsen sendt videre

   Har bureauet givet en forkert oplysning videre, skal det som hovedregel give besked om rettelsen til dem, der har fået oplysningen. Det kaldes en dementi. Bureauet skal derfor gemme, hvem der har spurgt, og hvad de fik at vide.

6. Klag til Datatilsynet, hvis bureauet siger nej

   Nægter bureauet at slette dig, eller svarer det ikke, kan du klage til Datatilsynet. Du klager med MitID via tilsynets klageformular. Har du ikke MitID, kan du klage via en af tilsynets andre kontaktmuligheder. Datatilsynet skal som minimum kende dit navn og din adresse. Send kopi af din korrespondance med bureauet med.

Hvad Datatilsynet kan, og hvad det ikke kan

Datatilsynet tager stilling til, om bureauet behandler dine oplysninger efter reglerne. Det koster som udgangspunkt ikke noget at klage.

Er du uenig med kreditor om, hvorvidt du overhovedet skylder pengene, er det en tvist mellem dig og kreditor. Kommer gælden fra et inkassofirma, kan du læse om dine muligheder i guiden om inkasso, der ikke er berettiget. Kan intet nævn tage uenigheden, er byretten vejen, og småsagsprocessen er bygget til, at du kan føre sagen uden advokat.

Pas på betalingstjenester

Alt i denne guide kan du gøre selv og gratis. Et kreditoplysningsbureau må som udgangspunkt ikke tage betaling for at give dig indsigt eller slette en forkert registrering, og Datatilsynet behandler som udgangspunkt klager uden udgift for dig.

Ved du ikke, hvor din sag hører hjemme, så se hvilket klagenævn du skal klage til.