Klage over hjemmehjælp: afgørelse, kvalitet eller behandling

Sidst tjekket

Klager du over hjemmehjælp, afhænger vejen af, hvad sagen handler om: en afgørelse fra kommunen går videre til Ankestyrelsen, hvis kommunen ikke giver medhold, mens kvaliteten eller udførelsen af hjælpen er kommunens egen sag, og en sundhedsfaglig behandling, fx sygepleje, hører under Styrelsen for Patientklager.

Fakta om Ankestyrelsen

Klagefrist
4 ugerKlagefrist for klager til Ankestyrelsen på det sociale område.
Gebyr
Intet gebyr
Behandlingstid
32,0 uger i gennemsnit, kommunale sager (2026)
Mere om behandlingstidenAnkestyrelsen oplyser en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 32,0 uger for kommunale social- og beskæftigelsessager i 2026 (opgjort til og med 2. kvartal) mod 35,1 uger i 2025. For arbejdsskadesager er tallet 26,9 uger og for Udbetaling Danmark-sager 15,2 uger i 2026. Sager om fx anbringelse uden samtykke har lovbestemte frister på 8 uger. Du får et brev med den forventede sagsbehandlingstid i din egen sag, når den er oprettet.

Sidst tjekket mod Retssikkerhedsloven (LBK nr. 680 af 3. august 2026), § 67, Spørgsmål og svar om klager og Sagsbehandlingstider (data trukket 25. august 2026).

Indhold på siden

Tre veje, alt efter hvad klagen handler om

Hjemmehjælp er personlig hjælp og pleje og hjælp til praktiske opgaver i hjemmet. Siden 1. juli 2025 gælder to love:

  • Ældreloven, hvis du har nået folkepensionsalderen og har brug for hjælp på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået med alderen. Kommunen kan også vurdere, at du er omfattet, før du når folkepensionsalderen, hvis dit behov svarer til en ældre persons. Hjælpen hedder her helhedspleje.
  • Serviceloven § 83 for alle andre, fx yngre med nedsat funktionsevne.

Har du fået hjemmehjælp efter serviceloven før 1. juli 2025, gælder den afgørelse højst til 1. juli 2027, eller til dit behov ændrer sig. Så skal kommunen træffe en ny afgørelse efter ældreloven. Den nye afgørelse kan du klage over, men ikke over, at den gamle afgørelse efter serviceloven ophører.

Klagevejen er den samme efter begge love. Hvilken vej din klage skal gå, afhænger af, hvad du er utilfreds med.

Klagen handler omKlag tilLæs mere
Kommunens afgørelse, fx et afslag, en nedsættelse eller et stop af hjælpenKommunen, som kan sende sagen videre til AnkestyrelsenAfsnittet “Uenig i selve afgørelsen”
Kvaliteten eller udførelsen af hjælpen, fx en medarbejders opførsel eller en opgave, der ikke bliver løstKommunen selv, fx lederen af hjemmeplejenAfsnittet “Utilfreds med kvaliteten eller udførelsen”
En sundhedsfaglig behandling i hjemmet, fx sygepleje eller medicinhåndteringStyrelsen for PatientklagerAfsnittet “Utilfreds med en sundhedsfaglig behandling”

Er du i tvivl, så se, hvilket ord der bruges i det, du har fået, eller kontakt kommunen og spørg, hvad der er tale om.

Uenig i selve afgørelsen

  1. Find klagevejledningen i afgørelsen

    Kommunens afgørelse om hjælp, fx efter et visitationsbesøg, skal have en klagevejledning, der fortæller, hvor du skal klage, og hvor lang tid du har.

  2. Klag til kommunen, ikke til Ankestyrelsen

    Klagen skal sendes til kommunen, som traf afgørelsen. Kommunen skal genvurdere sagen, før den eventuelt går til Ankestyrelsen. Du har 4 uger fra du fik afgørelsen.

  3. Skriv, hvad du er uenig i

    Du behøver ikke begrunde klagen, men det hjælper at skrive, hvilken hjælp du mener, du har brug for, og hvorfor. Vedlæg gerne nye oplysninger, fx en udtalelse fra egen læge.

  4. Vent på genvurderingen

    Kommunen skal se på sagen igen inden 4 uger efter, at den har fået klagen. Giver kommunen dig ikke medhold, sender den klagen videre til Ankestyrelsen sammen med en begrundelse.

  5. Følg sagen hos Ankestyrelsen

    Ankestyrelsen efterprøver de retlige spørgsmål i sagen, altså om kommunen har fulgt reglerne. Den kan stadfæste, ændre eller ophæve afgørelsen, eller sende sagen tilbage til kommunen. Den generelle proces er beskrevet i klage over kommunens afgørelse.

Det er gratis at klage, og en klage har som hovedregel ikke opsættende virkning: hjælpen ændres eller stoppes, som afgørelsen siger, mens du venter på svar.

Utilfreds med kvaliteten eller udførelsen

En klage over, hvordan hjælpen bliver leveret i praksis, fx at en opgave ikke bliver ordentligt løst, at tiderne ikke bliver overholdt, eller at du er utilfreds med en medarbejders opførsel, er ikke en klage over en afgørelse. Det er kommunen, der bestemmer, hvordan hjælpen udføres i praksis, og den slags klager kan du som udgangspunkt ikke få behandlet i Ankestyrelsen.

Klag i stedet til:

  • Hjemmeplejen eller leverandøren selv, fx den lokale leder.
  • Den afdeling i kommunen, der har ansvaret for hjemmehjælp, hvis du ikke kommer videre lokalt.
  • Borgmesteren, hvis det handler om en kommunal medarbejders opførsel, og du ikke får svar i systemet. Har kommunen en borgerrådgiver, kan du også gå dertil.

Får du helhedspleje efter ældreloven, skal kommunen give dig skriftlig besked om indholdet af den hjælp, du er bevilget. Den kan du bruge til at pege på, hvad der efter din mening ikke bliver overholdt.

Utilfreds med en sundhedsfaglig behandling

Får du sygepleje eller anden sundhedsfaglig hjælp i hjemmet, fx hjemmesygepleje efter sundhedsloven § 138, hører en klage over selve den faglige behandling under patientklagesystemet, ikke under Ankestyrelsen.

  1. Klag til Styrelsen for Patientklager

    Udfyld det digitale klageskema på borger.dk. Klagefristen er 2 år fra du blev eller burde være blevet bekendt med det forhold, du klager over, og senest 5 år fra den dag, forholdet fandt sted. Der kan ikke dispenseres fra fristerne..

  2. Beskriv, hvad der gik galt

    Skriv, hvilken sundhedsfaglig indsats du er utilfreds med, fx en fejl i medicinhåndteringen eller en mangelfuld pleje af et sår. Styrelsen indhenter selv journalmateriale.

  3. Vent på afgørelsen

    Styrelsen tager stilling til, om der er grundlag for kritik af behandlingsstedet. Den kan ikke give dig erstatning eller ændre på den hjælp, kommunen har bevilget.

Vil du søge erstatning for en skade, skal det ske særskilt hos Patienterstatningen. Kritik fra Styrelsen for Patientklager giver ikke automatisk erstatning.

Hvis du ikke får medhold

Ankestyrelsen er øverste administrative klageinstans. Du kan ikke klage videre til en anden forvaltningsmyndighed, men du kan gå til domstolene eller klage til Folketingets Ombudsmand, som kan bede myndigheden se på sagen igen, men ikke selv kan ændre afgørelsen.

Har Styrelsen for Patientklager givet dig helt eller delvist medhold, kan du bagefter klage over konkrete sundhedspersoner. Den sag afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Spørgsmål og svar

Hvor klager jeg, hvis jeg synes, hjælpen bliver udført dårligt?

Ikke til Ankestyrelsen. En klage over, hvordan hjælpen bliver udført, fx om en medarbejders opførsel eller om en opgave bliver løst ordentligt, er en klage over kommunens praktiske administration. Den går til kommunen selv, fx lederen af hjemmeplejen eller i sidste ende borgmesteren.

Koster det noget at klage?

Det er gratis at klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse. Du betaler kun, hvis du selv vælger at få hjælp fra fx en advokat.

Får jeg hjælpen, mens jeg klager over en afgørelse?

Ikke nødvendigvis. En klage har som hovedregel ikke opsættende virkning, så en afgørelse om at stoppe eller nedsætte hjælpen gælder, indtil den eventuelt bliver ændret.

Hvem kan klage for mig, hvis jeg ikke selv kan?

En pårørende eller en anden kan klage på dine vegne, hvis du giver vedkommende en skriftlig fuldmagt. Klager nogen til Styrelsen for Patientklager på dine vegne, skal fuldmagten vedhæftes det digitale klageskema.

Hvad er forskellen på Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager i disse sager?

Ankestyrelsen tager stilling til, om kommunens afgørelse om hjælp efter ældreloven eller serviceloven er lovlig. Styrelsen for Patientklager tager stilling til, om en sundhedsfaglig indsats, fx sygepleje eller medicinhåndtering i hjemmet, har levet op til fagligheden.

Kilder

  1. Ældreloven (lov nr. 1651 af 30. december 2024), §§ 2, 9, 10, 29, 30 og 46 Retsinformation. Åbnet og tjekket .
  2. Serviceloven (LBK nr. 641 af 1. juli 2026), §§ 2 og 83 Retsinformation. Åbnet og tjekket .
  3. Retssikkerhedsloven (LBK nr. 680 af 3. august 2026), §§ 66 til 69 og 72 Retsinformation. Åbnet og tjekket .
  4. Retssikkerhedsbekendtgørelsen (BEK nr. 861 af 19. juni 2025), §§ 11 til 13 Retsinformation. Åbnet og tjekket .
  5. Sundhedsloven (LBK nr. 275 af 12. marts 2025), § 138 Retsinformation. Åbnet og tjekket .
  6. Klage- og erstatningsloven (LBK nr. 1250 af 28. oktober 2025), §§ 1 til 3 a Retsinformation. Åbnet og tjekket .
  7. Sådan klager du Ankestyrelsen. Åbnet og tjekket .
  8. Klag over en behandling Styrelsen for Patientklager. Åbnet og tjekket .
  9. Klagemuligheder i Danmark borger.dk. Åbnet og tjekket .
  10. Hvis du vil klage: regler og gode råd DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Åbnet og tjekket .