Klage over politiet: adfærd eller afgørelse, og fristen på 6 måneder

Det første, du skal afgøre, er, hvad du egentlig klager over. Loven skelner skarpt mellem politiets adfærd og politiets beslutninger, og de to slags klager går to forskellige steder hen. Vælg den rigtige vej fra starten, så du ikke taber tid på en frist.

Adfærd eller beslutning: hvilken klage er din?

En adfærdsklage handler om, hvordan en betjent eller en ansat i anklagemyndigheden opførte sig i tjenesten. Politiklagemyndigheden nævner som eksempler, at politiet har talt uhøfligt, har været for hårdhændet under en anholdelse eller på anden måde har optrådt ukorrekt. Den slags klager behandles af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det står i retsplejeloven § 1019.

En dispositionsklage handler om en beslutning, politiet har truffet. Det kan være beslutningen om at anholde dig, give dig håndjern på, ransage din bolig eller beslaglægge dine ting. Det kan også være, at politiet ikke ville komme ud til en opgave. Den slags klager behandler Politiklagemyndigheden som udgangspunkt ikke. De behandles af den politikreds, hvor det skete.

En klage over efterforskningen er også en dispositionsklage. Det gælder fx, at politiet valgte ikke at undersøge noget, eller at politiet afviste din anmeldelse. Den går til politikredsen og derefter til statsadvokaten.

Har du begge dele, fx en hårdhændet anholdelse, som du også mener var uberettiget, kan Politiklagemyndigheden tage beslutningen med, når den hænger tæt sammen med adfærdsklagen. Det står i retsplejeloven § 1019 q.

Sådan klager du over en betjents adfærd

1. Skriv episoden ned, mens du husker den. Dato, klokkeslæt, sted, hvad der blev sagt og gjort, og hvem der så det. Har du billeder eller video, så gem dem.
2. Udfyld klageblanketten. Politiklagemyndighedens klage- og anmeldelsesblanket ligger på politiklagemyndigheden.dk, og du logger på med MitID. Du kan også ringe til myndigheden eller møde op.
3. Hold fristen. Klagen skal være indgivet senest 6 måneder efter episoden. Det står i retsplejeloven § 1019 a, stk. 3. Politiklagemyndigheden kan i særlige tilfælde se bort fra fristen, men regn ikke med det.
4. Klag gerne på vegne af en anden. Du kan klage over noget, du selv var med i, noget du så som tilskuer, eller på vegne af en anden. Skal en anden klage for dig, giver du fuldmagt i blanketten.

Det koster ikke noget at klage. Sender du klagen til politiet i stedet, skal politiet straks sende den videre til Politiklagemyndigheden.

Hvad sker der bagefter

Når Politiklagemyndigheden modtager klagen, bliver den gennemgået, og du får et kvitteringsbrev. Myndigheden beder politiet om sagens papirer og undersøger derefter sagen. Den kan hente oplysninger fra dig, fra vidner og fra fx videoovervågning, og du kan blive afhørt. Den betjent, du klager over, bliver bedt om en udtalelse. Til sidst får du lov at kommentere det materiale, der er kommet frem.

Mindre sager, fx om uhøflighed, kan i stedet afsluttes med en samtale mellem dig og en leder i politiet. Det kaldes notitssagsbehandling, og det sker kun, hvis du selv siger ja til det.

I 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for adfærdsklager 139 dage. Er din sag ikke afgjort inden 6 måneder efter, at klagen er modtaget, og derefter hver 6. måned, skal Politiklagemyndigheden skrive til dig om, hvornår du kan vente en afgørelse.

Afgørelsen kan gå fra “ingen kritik” over “uhensigtsmæssigt” til forskellige grader af kritik. Politiklagemyndigheden kan også beklage et forløb, selvom ingen kan bebrejdes noget. Udtaler myndigheden kritik, kan der blive rejst en disciplinærsag mod den ansatte, men det er Rigspolitiet eller anklagemyndigheden, der beslutter en eventuel sanktion.

Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Det står i retsplejeloven § 1019 m.

Mener du, at betjenten har begået noget strafbart?

Har en betjent efter din mening fx brugt vold, brudt sin tavshedspligt eller slået dig op i et register uden grund, kan du anmelde det til Politiklagemyndigheden. Den efterforsker selv sagen og sender den derefter til statsadvokaten, som afgør, om der skal rejses tiltale. Afviser Politiklagemyndigheden din anmeldelse, kan du klage til statsadvokaten inden 4 uger.

Sådan klager du over en beslutning eller efterforskningen

1. Klag til politikredsen, hvor det skete. Skriv journalnummeret, hvis du har et, hvad klagen drejer sig om, og vedlæg dokumentation.
2. Er du uenig i politikredsens svar, afhænger vejen af sagen:
   • Handler det om en straffesag, fx at politiet afviste din anmeldelse eller indstillede efterforskningen, klager du til en af de to regionale statsadvokaturer. Fristen er 4 uger fra du fik besked om afgørelsen. Det står i retsplejeloven § 102, stk. 1. Statsadvokatens afgørelse kan ikke påklages videre.
   • Handler det om politiets almindelige ordenshåndhævelse uden for en straffesag, klager du til Rigspolitiet.

Hvis du ikke får medhold

Politiklagemyndighedens afgørelse i en adfærdsklage kan ikke påklages. Har du fået en afgørelse fra statsadvokaten eller Rigspolitiet og mener, at sagen er behandlet forkert, kan du se, om Folketingets Ombudsmand kan tage den. Ombudsmanden dækker alle dele af den offentlige forvaltning, men ikke domstolene. Ombudsmanden kan ikke ændre afgørelsen og har ikke pligt til at undersøge din klage. Er du i tvivl om, hvor en anden sag hører hjemme, så se hvilket klagenævn du skal klage til.