Nogen har registreret mit navn som .dk-domæne: det kan du gøre

Mange opdager, at navnet på deres virksomhed, deres produkt eller dem selv allerede er registreret som .dk-domæne af en anden. Det kan Klagenævnet for Domænenavne rette op på, men kun hvis registreringen eller brugen af domænet strider mod loven. Denne guide forklarer, hvornår nævnet overfører et domæne, hvad du kan gøre, før du klager, og hvad nævnet ikke kan. Selve klagen, gebyret og fristerne står på siden om Klagenævnet for Domænenavne.

Hvornår kan nævnet tage domænet?

Reglen står i domænelovens § 25. Stk. 1 siger, at registranter ikke må registrere og anvende domænenavne i strid med god domænenavnsskik. Stk. 2 forbyder at registrere og opretholde domænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje. Er en af reglerne overtrådt, kan nævnet suspendere domænet, slette registreringen eller overføre domænet til dig (§ 28, stk. 4, nr. 1). Du kan klage, hvis du har en retlig interesse i sagens udfald (§ 28, stk. 3).

Nævnet bruger ifølge sin årsberetning for 2024 også andre regler, når de passer til sagen: især varemærkeloven og markedsføringsloven, navneloven og almindelige formueretlige regler. Et varemærke eller et navn er altså det, der giver dig en interesse at forsvare. Det afgør ikke sagen alene.

Sådan vejer nævnet interesserne

I afgørelserne gengiver nævnet lovens forarbejder. Loven rangordner ikke hensynene, og nævnet afvejer dem i hver enkelt sag. Forarbejderne nævner blandt andet:

• hvordan domænenavnet bruges eller skal bruges, aktivt eller passivt, og om det passer til indholdet
• hvad domænet er værd for registranten og for dig
• om domænet er anstødeligt eller i strid med anden lovgivning
• tiden: hvornår domænet blev registreret, og hvornår din ret opstod, og om du kunne have registreret det tidligere

Hvem der var først, tæller altså med, men det er ikke den eneste faktor. De tre afgørelser nedenfor er alle fra 2. juli 2026 og kan læses i fuld tekst på nævnets hjemmeside.

Tre afgørelser

Afvist: kumari.dk (j.nr. 2026-00082). Et selskab stiftet i 2023 med navnet Kumari ApS ville have domænet, som en privatperson havde haft siden 1999. Nævnet fandt, at selskabet havde en naturlig kommerciel interesse i navnet. Men registranten havde en legitim interesse, fordi registrantens afdøde ægtefælle og datter bærer efternavnet Kumari, og domænet var brugt siden, først til ægtefællens virksomhed og senere til e-mail. Registranten havde desuden været først. Nævnet gav ikke selskabet medhold og noterede, at forhandlingen om et salg ikke i sig selv viste, at registreringen var uden interesse for registranten.

Overført, videresalg: bregningekro.dk (j.nr. 2026-00114). Domænet var navnet på en kro, som registrantens forældre tidligere havde drevet, og som klageren nu ville bruge navnet til. Da sagen startede, blev domænet ikke brugt til en side med reelt indhold. Registranten oplyste, at han ikke havde nogen aktuel eller fremtidig interesse i navnet, men gerne ville sælge det til klageren. Nævnet fandt, at der var en stærk formodning for, at formålet kun var økonomisk gevinst ved videresalg, og at registranten ikke havde afkræftet den. Det var i strid med § 25, stk. 2, og domænet blev overført.

Overført, varemærke og forveksling: bovaer.dk (j.nr. 2026-00059). Domænet indeholdt klagerens varemærke og blev brugt til en side med kritik af produktet. Nævnet accepterer, at man under visse omstændigheder kan kritisere en virksomhed under dens navn, hvis ytringsfriheden respekteres, brugen ikke er chikane, og domænenavnet ikke kan forveksles med virksomhedens eget. Her kunne besøgende tro, at siden kom fra virksomheden, og registranten måtte vide det. Nævnet fandt registreringen illoyal og chikanøs og overførte domænet efter § 25, stk. 1. Nævnet peger på, at kritiske sider normalt bør navngives som sådan, for eksempel med ordet “kritik” eller “anti” i domænenavnet.

Af de tre sager kan du udlede, hvad der vejer tungt for dig: en reel tilknytning til navnet, at registranten hverken bruger domænet eller har en grund til at beholde det, og at brugen vildleder eller chikanerer. Kan registranten pege på en rimelig grund til at have navnet, er sagen svær at vinde. I 2024 afgjorde nævnet 93 af 156 realitetsafgørelser til klagerens fordel og 63 til fordel for registranten.

Det bør du gøre, før du klager

1. Slå registranten op. Punktum dk’s søgning i Whois viser blandt andet registrantens kontaktoplysninger og domænets oprettelsesdato. Datoen er vigtig, fordi nævnet sammenholder den med tidspunktet for din ret.
2. Dokumentér din tilknytning til navnet. Det kan være et varemærkebevis, en CVR-registrering med dato, dit eget navn, eller dokumentation for, hvor længe du har brugt navnet.
3. Se, hvad domænet bruges til. Gem skærmbilleder af siden, af eventuelle salgsangivelser og af, at siden er tom, hvis den er det. Nævnet lægger vægt på brugen, både nu og tidligere.
4. Skriv til registranten. En kort, sagligt formuleret besked med navn og begrundelse kan i sig selv løse sagen. Gem svaret.
5. Overvej at købe domænet. Nævnet kan ikke tvinge nogen til at sælge, og et salgstilbud gør ikke registreringen ulovlig, som sagen om kumari.dk viser. Er prisen rimelig i forhold til gebyr og tid til en klagesag, kan et køb være den hurtigste vej. Sagen om bregningekro.dk viser omvendt, at et salgstilbud kan indgå som bevis, hvis domænet ellers ikke bruges til noget.

Hvis registranten er anonym

Står registranten som anonym i Whois, kan du stadig klage. Nævnets forretningsorden (§ 1) siger, at klagen rettes mod den, der står som registrant i Whois, og at du skriver i klagen, at registranten er anonym. Nævnet underretter registranten på den e-mailadresse, Punktum dk har registreret (§ 7, stk. 3).

Vil du have oplysninger, som ikke står i Whois, udleverer Punktum dk dem, hvis du dokumenterer en retlig interesse. Punktum dk nævner som eksempel oplysninger, der har betydning for, om du kan starte en sag hos en klagemyndighed. Har du en begrundet mistanke om, at registrantens oplysninger i Whois er urigtige, kan du anmelde det til Punktum dk. Kan oplysningerne ikke bekræftes, suspenderes domænet inden 30 dage og slettes efter yderligere 30 dage. Det er en anden vej end klagen til nævnet, og den giver dig ikke domænet.

Hvad nævnet kan og ikke kan

Nævnet kan afgøre, om registreringen skal opretholdes, slettes, suspenderes eller overføres til dig eller en, du udpeger (årsberetning 2024 og § 28, stk. 4). Nævnet kan ikke afgøre erstatning, vederlag eller godtgørelse.

Domstolene er et alternativ eller et supplement. Her kan du også kræve erstatning. Nævnets afgørelse kan indbringes for domstolene, se siden om nævnet. Der er ingen anden administrativ myndighed at gå til (§ 30). Verserer der allerede en retssag mellem jer om retten til domænet, kan nævnet afvise eller udsætte klagen (forretningsorden § 5). Taber du hos nævnet, kan du indgive en ny klage på et nyt grundlag (§ 19).

Er du i tvivl om, om det er det rigtige nævn, så læs guiden om hvilket klagenævn du skal bruge.