Tandlægen lavede en fejl: dine muligheder for at klage

Hvem betalte for behandlingen

Klagevejen afhænger af, hvor du blev behandlet, og hvem der betalte:

• Offentlig tandpleje. Blev du behandlet i fx den kommunale tandpleje, på et sygehus eller på en tandlægeskole, kan du klage til Styrelsen for Patientklager. Det samme gælder behandling på en privat klinik, hvis du ikke selv har betalt noget, fx fordi den kommunale tandpleje eller regionen har betalt det hele.
• Privat klinik, som du selv har betalt helt eller delvist. Siden 1. januar 2025 kan du ikke klage til Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over behandling hos en praktiserende tandlæge, tandplejer eller tandtekniker. Det står i klage- og erstatningsloven §§ 1 og 2. Det gælder også, når regionen har givet tilskud, og du selv har betalt resten.

Uanset hvor du blev behandlet, kan du søge erstatning hos Patienterstatningen, hvis behandlingen har givet dig en skade.

Siden Klage over tandlæge og tandbehandling samler reglerne.

Før du siger ja til en behandling

En uenighed om prisen er svær at løse bagefter, fordi der ikke er nogen klageinstans for privat betalt tandbehandling. Brug derfor reglerne om priser, før behandlingen går i gang. De gælder for tandlæger, der er godkendt til at give tilskud fra regionen, også når du ikke får tilskud til netop din behandling. Reglerne står i sundhedsloven § 57 h og bekendtgørelsen om tilskud til tandlægebehandling (BEK nr. 686/2026, §§ 10 og 11).

1. Se prislisten, eller bed om at få den

   Mange almindelige behandlinger har en fast pris, fx undersøgelsen. Andre, fx kroner, broer og implantater, sætter tandlægen selv prisen på. Dem skal tandlægen have på en prisliste, der hænger synligt i venteværelset. Behandlingerne skal være beskrevet, så du kan forstå dem uden at være tandlæge. Varierer prisen, skal den stå som et interval fra og til, der viser de priser, klinikken faktisk tager.

   Tandlægen skal også lave en praksisdeklaration med priserne på de samme behandlinger. Den skal tandlægen udlevere, når du beder om den (BEK nr. 686/2026, § 10, stk. 2). Vil klinikken ikke give dig priserne, kan du henvise til den regel.

2. Spørg, hvad der ikke er med i prisen

   Er bedøvelse, røntgenbilleder, stifter, opbygning eller andre ydelser, du kan forvente at få brug for, ikke med i prisen, skal det stå tydeligt på prislisten. Spørg, hvad hele behandlingen kommer til at koste med det hele.

3. Sammenlign priser på sundhed.dk

   På sundhed.dk kan du sammenligne priser hos tandlæger i hele landet på de behandlinger, hvor tandlægen selv sætter prisen. Tandlægen har selv ansvaret for at lægge priserne ind og holde dem opdateret. På sundhed.dk er bedøvelse og røntgenbilleder regnet med i prisen på en krone, en rodbehandling og et implantat (BEK nr. 686/2026, bilag 4). Siger klinikken, at de kommer oveni, så sammenlign med priser, hvor de også er lagt til. Priserne er vejledende, så bed om et overslag på netop din behandling. Ved en større behandling kan det betale sig at få overslag fra flere tandlæger.

4. Bed om et skriftligt prisoverslag

   Forventes behandlingen at koste mere end 2.500 kr. (gældende fra 1. juni 2018), skal tandlægen tilbyde dig et skriftligt prisoverslag, før behandlingen går i gang. Tandlægen må gerne undersøge dig først, og undersøgelsen har en fast pris. Overslaget viser den samlede pris med alle nødvendige ydelser. Det behøver ikke vise prisen på hver enkelt del.

   Loven taler om prisen for den samlede behandling. Får du tilskud til en del af behandlingen, skriver borger.dk og forbrug.dk, at det er din egen andel efter tilskuddet, der skal være over grænsen. Du kan altid bede om et overslag, også når beløbet er mindre.

5. Spørg igen, hvis planen ændrer sig

   Ændrer behandlingen sig, så det har væsentlig betydning for prisen, skal tandlægen fortælle dig det og tilbyde et nyt skriftligt overslag. Det skal ske, mens du stadig kan sige nej til behandlingen.

6. Gem papirerne

   Gem overslaget og regningen, og tag et billede af prislisten. Bliver I uenige om prisen, er det dem, du kan vise.

Offentlig tandpleje: klag til Styrelsen for Patientklager

1. Udfyld klageskemaet på borger.dk

   Du logger ind med MitID. Er du fritaget for Digital Post, kan du få et skema på papir.

2. Hold fristen

   Klagen skal være sendt inden fristen: 2 år fra du blev eller burde være blevet bekendt med det forhold, du klager over, og senest 5 år fra den dag, forholdet fandt sted. Der kan ikke dispenseres fra fristerne.

3. Du får en afgørelse

   Styrelsen vurderer, om behandlingen har været kritisabel. En afgørelse med kritik giver ikke i sig selv erstatning.

Privat tandlæge: tal med klinikken først

Er du utilfreds med en behandling, du selv har betalt, så start med at kontakte tandlægen skriftligt. Beskriv, hvad der er galt, og hvad du ønsker, fx at behandlingen bliver lavet om, eller at du får pengene tilbage.

Saml dokumentation, før du skriver: overslaget, regningen, billeder og dine egne notater om forløbet. Du har ret til at se din journal (sundhedsloven § 37). Klinikken skal svare på en anmodning om aktindsigt inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre sagens omfang undtagelsesvis gør det umuligt. Skal en anden tandlæge lave arbejdet om, så bed om at få skrevet ned, hvad der var galt, før det bliver lavet om.

Kan I ikke blive enige, er der ingen offentlig klageinstans, der kan tage stilling til selve behandlingen:

• Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle sagen.
• Tandlægeforeningen er tandlægernes egen forening og tager ikke imod klager over privatpraktiserende tandlæger.
• De regionale tandlægenævn findes ikke længere. De hørte til overenskomsten mellem regionerne og Tandlægeforeningen, som ophørte med udgangen af maj 2018.
• Nævnenes Hus kan heller ikke hjælpe, fordi forbrugerklageloven ikke gælder for sundhedsydelser.

Vil du have prøvet, om behandlingen var i orden, eller have pengene tilbage, skal det ske ved en retssag. Ved krav på højst 100.000 kr. (gældende fra 15. juni 2024) kører sagen i byrettens forenklede proces for småsager, hvor retsafgiften er 750 kr. (gældende fra 1. oktober 2021), og hvor retten selv forbereder sagen. Retten kan efter anmodning stille skriftlige spørgsmål til en sagkyndig, og du får på forhånd at vide, hvad det forventes at koste (retsplejeloven § 404). Er sagen meget kompliceret, kan retten bestemme, at den skal køre som en almindelig retssag.

Er du bekymret for patientsikkerheden hos tandlægen, kan du sende en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen undersøger, om mistanken er begrundet, og kan give tandlægen pålæg eller i sidste ende fratage autorisationen. Et tilsyn giver dig ikke pengene tilbage.

Regningen blev højere end aftalt

Fik du et overslag, er det udgangspunktet for, hvad du skal betale. Ændrede behandlingen sig undervejs, skulle tandlægen have fortalt dig det og tilbudt et nyt overslag, mens du kunne sige nej (sundhedsloven § 57 h, stk. 3).

Før 2025 kunne du klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du ikke fik tilbudt et overslag. Den mulighed er ophævet. Er du uenig i regningen, skal du derfor:

1. Bede klinikken forklare, hvorfor regningen er højere end aftalt.
2. Skrive til klinikken, hvad du mener er forkert, og hvad du vil betale. Henvis til overslaget og prislisten.
3. Gå til retten, hvis I ikke kan blive enige. Ved krav på højst 100.000 kr. (gældende fra 15. juni 2024) bruger du småsagsprocessen.

Viser klinikkens hjemmeside eller reklamer priser, der er vildledende, eller mangler væsentlige oplysninger om priser og pristillæg, kan du gøre Styrelsen for Patientsikkerhed opmærksom på det. Styrelsen fører tilsyn med markedsføring af sundhedsydelser. Du får ikke besked om, hvad der sker i sagen, og du får ikke penge tilbage den vej.

Søg erstatning for en tandskade

Siden 1. juli 2024 er det Patienterstatningen, der behandler erstatningssager efter tandbehandling, også hos private tandlæger og tandplejere. Sager, der blev anmeldt før, behandles færdigt af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Eksempler på skader, der kan give erstatning, er tab af en tand på grund af manglende diagnose og behandling, behov for rodbehandling og krone på grund af manglende diagnose, og nerveskader efter en behandling.

• Erstatning gives kun, når den samlet overstiger 1.000 kr. (gældende fra 30. oktober 2025) efter behandling hos en privat tandlæge.
• I den offentlige tandpleje, på de odontologiske videncentre og på tandlægeskolerne er grænsen 10.000 kr. (gældende fra 30. oktober 2025).
• Efter behandling hos en privat tandplejer eller tandtekniker eller på et sygehus trækkes i stedet et egetbidrag på 9.360 kr. (gældende fra 1. januar 2026) fra erstatningen.
• Patienterstatningen dækker ikke prisen for en behandling, der ikke lykkedes eller ikke levede op til dine forventninger.
• Skal behandlingen laves om på grund af en skade, der giver ret til erstatning, kan udgiften til at lave den om blive dækket.
• Har du akut brug for ny behandling, behøver du ikke vente på afgørelsen. Du er dog ikke sikker på at få udgiften dækket.
• Du skal søge inden 3 år fra du fik eller burde have fået kendskab til skaden, og senest 10 år fra den dag, skaden blev forvoldt.
• Det er gratis at søge. Du kan søge digitalt med MitID eller med et skema, du sender med posten.

Er du uenig i afgørelsen, kan du klage til Ankenævnet for Patienterstatningen inden 1 måned. Ankenævnets afgørelse kan du indbringe for retten inden 6 måneder.

Behandling i udlandet

Patienterstatningen dækker som hovedregel kun skader, der sker her i landet (klage- og erstatningsloven § 19). Behandling i udlandet er kun dækket, hvis det danske sundhedsvæsen har henvist dig til den. Har du selv valgt en tandlæge i udlandet, kan du derfor ikke søge erstatning hos Patienterstatningen. Forbruger Europa giver disse råd:

• Kontakt først den udenlandske tandlæge. Tandlægen har ret til at forsøge at rette fejlen.
• Får du arbejdet lavet om hos en dansk tandlæge først, kan du som hovedregel ikke kræve udgiften dækket af den udenlandske tandlæge.
• Har du akut brug for hjælp, så bed den danske tandlæge om at dokumentere, hvad der var galt med behandlingen.

Var tandlægen i et andet EU-land, Island, Norge eller Storbritannien, kan Forbruger Europa hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan klage.

Få hjælp

Hver region har et patientkontor, som skal vejlede dig om dine muligheder for at klage og søge erstatning (sundhedsloven § 51). Læs også guiden om lægefejl og fejlbehandling, som forklarer forskellen på klage og erstatning.