Greenwashing og vildledende miljøpåstande – Sådan klager du

Greenwashing betyder at en virksomhed giver et falskt eller overdrevet indtryk af at være miljøvenlig. Det kan ske gennem:

Vage påstande: Ord som "grøn", "naturlig", "miljøvenlig" eller "bæredygtig" uden dokumentation

Falsk CO2-neutralitet: Påstande om klimaneutralitet der kun opnås gennem CO2-kompensation (som træplantning) uden at reducere selve udledningen

Vildledende symboler: Brug af grønne farver, blade eller naturmotiver der skaber et falsk "grønt" indtryk

Skjulte trade-offs: Fremhævning af ét miljøaspekt mens andre problemer ignoreres

Irrelevante påstande: F.eks. "CFC-fri" når CFC har været forbudt i årtier

Den 20. maj 2025 vedtog Folketinget Lov L147 som implementerer EU's nye greenwashing-direktiv (EU 2024/825). De nye regler træder i kraft 27. september 2026 og indeholder markante skærpelser:

Forbud mod udokumenterede påstande: Det bliver direkte forbudt at bruge ord som "grøn", "miljøvenlig", "bæredygtig" eller "klimaneutral" uden solid dokumentation – typisk en verificeret livscyklusanalyse (LCA).

Visuel greenwashing forbydes: Brug af grønne farver, naturmotiver eller andre visuelle elementer der skaber et falsk grønt indtryk uden at produktet er mere miljøvenligt, bliver ulovligt.

Højere bøder: Op til 4% af virksomhedens årlige omsætning eller 4 millioner euro. I grove tilfælde kan der idømmes fængsel op til fire måneder.

Flere sager viser at myndighederne tager greenwashing alvorligt:

Danish Crown (2024): Landsretten fandt at mærket "klimakontrolleret gris" var vildledende, da forbrugere kunne tro kødet var mere klimavenligt end almindeligt svinekød.

Træpille-sag (oktober 2025): En større dansk virksomhed fik en bøde på 3,5 millioner kroner for at markedsføre træpiller som "CO2-neutrale" og "bæredygtige" uden tilstrækkelig dokumentation.

Bryggeri-sag: Et bryggeri fik bøde for at kalde sit kildevand "CO2-neutralt" uden at oplyse at det skyldtes køb af CO2-kompensation.

Copenhagen Fashion Week (februar 2025): Syv danske modebrands kom under Forbrugerombudsmandens kontrol for påstået greenwashing.

Forbrugerombudsmanden er den primære myndighed der håndhæver reglerne mod vildledende markedsføring, herunder greenwashing. De kan:

• Udstede påbud om at ændre eller fjerne markedsføring
• Give administrative bøder
• Kræve at virksomheden offentliggør rettelser
• I grove tilfælde rejse straffesag

Du kan indgive en klage via Forbrugerombudsmandens hjemmeside. De behandler ikke individuelle erstatningskrav, men kan tage affære mod virksomhedens markedsføring generelt.

For individuel erstatning: Hvis du har købt et produkt baseret på vildledende miljøpåstande og kan dokumentere et tab, kan du klage til Forbrugerklagenævnet (for køb 1.220-100.000 kr).

En god klage til Forbrugerombudsmanden bør indeholde:

1. Screenshots af den vildledende markedsføring (hjemmeside, produktemballage, reklamer)
2. Dato og sted hvor du så markedsføringen
3. Hvad du fandt vildledende – specificér hvilke påstande der var problematiske
4. Hvorfor det er vildledende – f.eks. at virksomheden ikke dokumenterer sine påstande, eller at påstanden er direkte forkert
5. Link til virksomhedens hjemmeside og CVR-nummer hvis muligt

Jo mere konkret og veldokumenteret din klage er, desto lettere er det for Forbrugerombudsmanden at tage sagen op.