Banken vil ikke dække svindel: dine rettigheder efter betalingsloven

Det er rystende at opdage, at pengene er væk. Start med at spærre kortet og ringe til banken. Læs derefter videre, for om banken skal betale, afhænger især af ét spørgsmål.

Det afgørende spørgsmål: godkendte du selv betalingen

Betalingsloven skelner mellem to situationer.

• En anden har brugt din betalingstjeneste. Svindleren har fx fået fat i dine kortoplysninger eller har aktiveret dit MitID på sin egen telefon og selv gennemført betalingen. Det kalder loven uberettiget anvendelse, og banken hæfter som udgangspunkt.
• Du har selv godkendt betalingen. Du har fx overført penge i netbanken, fordi en falsk bankrådgiver sagde, at pengene skulle i sikkerhed. Efter betalingsloven § 82 er en betaling autoriseret, når du har givet samtykke til den. Så skal banken som hovedregel ikke dække, selv om du blev narret.

Grænsen kan være svær at se. Et typisk eksempel er, at du godkender noget i MitID-appen uden at opdage, at det er en betaling til en fremmed. Så afhænger resultatet af, hvad der stod i appen, og hvad du burde have forstået.

Når en anden har brugt dit kort, MitID eller netbank

Her er hovedreglerne i betalingsloven § 100:

• Er din personlige kode, dit MitID eller en anden personlig sikkerhedsforanstaltning brugt, hæfter du for op til 375 kr. (oplyst af Retsinformation, tjekket 25. september 2026). Det gælder, selv om du ikke har givet koden til nogen.
• Du kan komme til at hæfte for op til 8.000 kr. (oplyst af Retsinformation, tjekket 25. september 2026), hvis banken beviser, at du ikke gav besked hurtigt nok, at du med vilje gav koden fra dig, eller at du ved groft uforsvarlig adfærd gjorde misbruget muligt.
• Du hæfter uden loft, hvis banken beviser, at du med vilje oplyste koden til svindleren, og at du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug. Du hæfter også uden loft, hvis du selv har handlet svigagtigt.

Banken hæfter for misbrug, der sker, efter at du har bedt om at få kortet spærret. Banken hæfter også, hvis den ikke har krævet stærk kundeautentifikation, medmindre du selv har handlet svigagtigt. Det samme gælder, hvis du ikke kunne opdage, at kortet eller koden var stjålet, før misbruget skete (betalingsloven § 100, stk. 7 og 8).

Det er banken, der skal bevise, at betalingen er korrekt registreret, og at din kode er brugt. At banken kan se, at dit kort eller dit MitID er brugt, er ikke i sig selv bevis for, at du har godkendt betalingen eller har været uforsigtig (betalingsloven § 98).

Banken skal betale en uautoriseret betaling tilbage straks og senest ved afslutningen af den efterfølgende arbejdsdag, medmindre banken har rimelig grund til at mistænke svig og underretter Finanstilsynet.

Når du selv har overført pengene

I sag 357/2024 blev en kunde ringet op af en person, der sagde, at han var fra bankens afdeling for svindel. Han kendte hendes navn, adresse og cpr-nummer og fik hende til at overføre et større beløb til en anden konto for at “sikre” pengene. Tre af nævnets fem medlemmer fandt, at kunden selv havde godkendt overførslen, og at banken derfor ikke skulle dække. Da det var en straksoverførsel, kunne banken heller ikke stoppe den. To medlemmer mente, at kunden kun burde hæfte for det højere loft i § 100, men flertallet bestemte. Kunden fik ikke medhold.

Afgørelsen viser to ting. Reglerne beskytter dårligt, når du selv trykker “overfør”. Og sagen var tæt, så det kan stadig være værd at klage, især hvis grænsen mellem din og svindlerens handling er uklar.

Et eksempel med MitID og phishing

I sag 468/2023 fik en kunde en sms, der så ud til at komme fra Skat, om penge tilbage i skat. Hun godkendte noget i MitID-appen, men det var en kortbetaling til en udenlandsk modtager på et langt større beløb i euro. Banken dækkede tabet bortset fra det højere beløb i § 100, stk. 4. Flertallet i nævnet fandt, at hun burde have reageret på beløbet og modtageren i MitID-appen, og at hun derfor havde været groft uforsvarlig. Hun fik ikke medhold. To medlemmer ville have givet hende medhold, så hun kun skulle betale den almindelige selvrisiko.

Læs derfor altid teksten i MitID-appen. Står der et beløb eller en modtager, du ikke kender, så afvis.

Gør dette nu

1. Spær kortet og ring til banken. Bed banken om at stoppe betalingen, hvis den ikke er gennemført.
2. Skriv til banken, at du ikke har godkendt betalingen, og at du gør indsigelse efter betalingsloven. Fristen er snarest muligt og senest 13 måneder efter debiteringen, men vent ikke. Ifølge forbrug.dk er du på den sikre side, hvis du klager inden for 14 dage, efter du har opdaget misbruget eller fejlen.
3. Anmeld svindlen til politiet. Det kan ske online på politi.dk med MitID, på telefon 114 eller på en politistation.
4. Gem alt: sms’er, e-mails, skærmbilleder af MitID-appen, opkaldslister, kontoudtog og kvitteringen for politianmeldelsen.
5. Skriv ned, hvad der skete, minut for minut, mens du kan huske det. Nævnet afgør sagen ud fra papirerne.

Sådan klager du, hvis banken siger nej

1. Klag til bankens klageansvarlige. Henvis til betalingsloven §§ 98 og 100, og bed banken forklare, hvad den mener at kunne bevise.
2. Vent på svar. Afviser banken, eller har du ikke fået svar inden for 5 uger fra bankens modtagelse af din klage, kan du gå videre.
3. Klag til Det finansielle ankenævn på nævnets hjemmeside. Det koster 300 kr. (gældende fra 18. september 2025), og du får gebyret tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold.

Indbringer du sagen for nævnet, før dit krav er forældet, forældes kravet tidligst 1 år efter, at nævnet har givet meddelelse om sin afgørelse.

Det kan nævnet ikke

• Nævnet behandler klager over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde, der er etableret i Danmark. Er din aftale med en anden slags betalingsvirksomhed, så spørg virksomheden, hvor du kan klage.
• Nævnet kan ikke behandle sager, der kan forventes afgjort i forbindelse med en straffesag.
• Nævnet kan afvise sager, hvor det er for usikkert, hvad der faktisk er sket, fordi det kræver vidner og forklaringer i retten.
• Nævnet kan ikke hjælpe dig med at få pengene fra svindleren. Det kan kun afgøre, om banken skal betale.

Har du betalt en webshop, der viste sig at være fup, så se også guiden om tilbageførsel af en kortbetaling. Var svindleren en udenlandsk virksomhed, kan guiden om køb fra udlandet hjælpe. Afviser nævnet sagen, så læs om småsagsprocessen ved byretten.