Tilbageførsel af en kortbetaling: sådan får du pengene via banken

Tilbageførsel, også kaldet charge back, betyder, at banken sætter pengene fra en kortbetaling ind på din konto igen. Retten står i betalingsloven, og banken kan ikke bare afvise den, fordi det er besværligt.

Hvornår har du ret til at få pengene tilbage

Betalingsloven § 112 giver dig ret til tilbageførsel, når alle tre ting passer:

• Du har købt ved fjernsalg, typisk i en webshop, over telefonen eller via en app.
• Du har betalt med et betalingskort eller en betalingsapp på mobilen. Det gælder ikke en overførsel fra netbank.
• Du har først kontaktet sælgeren og krævet varen eller pengene uden at få dem.

Så skal banken føre pengene tilbage i disse tre situationer:

1. Du er blevet trukket mere end det beløb, du aftalte med sælgeren.
2. Varen eller ydelsen er ikke leveret.
3. Du har brugt din fortrydelsesret, før varen eller ydelsen blev leveret.

Når du har gjort indsigelse, må banken kun trække beløbet fra din konto igen, hvis den kan bevise, at din indsigelse er uberettiget. Det er altså banken, der skal bevise, at du tager fejl.

Når beløbet ikke var aftalt på forhånd

Nogle betalinger sætter du ikke selv i gang. Et hotel, et biludlejningsfirma eller en tankstation kan trække beløbet bagefter. Har du ikke godkendt det præcise beløb, og er det højere, end du med rimelighed kunne forvente, kan du som udgangspunkt kræve hele beløbet tilbage fra din bank efter betalingsloven § 101. Udsving i valutakursen tæller ikke med.

Fristen er 8 uger efter debiteringen. Banken skal inden for 10 arbejdsdage efter bankens modtagelse af anmodningen enten betale pengene tilbage eller give dig en begrundelse for afslaget med oplysning om, hvor du kan klage.

Hvis ingen har fået lov til at bruge dit kort

Er dit kort blevet brugt af en anden, eller er der trukket et beløb, du ikke har godkendt, er det ikke en tilbageførsel, men en indsigelse mod en uautoriseret betaling. Fristen er snarest muligt og senest 13 måneder efter debiteringen. Ifølge forbrug.dk er du på den sikre side, hvis du klager inden for 14 dage, efter du har opdaget misbruget eller fejlen.

Hvor meget du selv skal betale ved misbrug, og hvad der gælder, når du er blevet lokket af en svindler, står i guiden om hvad du kan gøre, når banken ikke vil dække svindel.

Sådan gør du

1. Skriv til sælgeren. Kræv varen leveret eller pengene tilbage, og giv en kort frist. Brug e-mail eller sælgerens kontaktformular, så du har det på skrift.
2. Gem dokumentation: ordrebekræftelse, kvittering, sporingsoplysninger og al korrespondance med sælgeren.
3. Kontakt din bank, så snart det står klart, at sælgeren ikke løser problemet. Sig, at du gør indsigelse efter betalingsloven § 112, og send dokumentationen med.
4. Følg op skriftligt, hvis banken ikke svarer, eller hvis den afviser dig.
5. Klag til bankens klageansvarlige, hvis banken siger nej. Din afdeling kan oplyse, hvem det er.
6. Klag til Det finansielle ankenævn, hvis banken fastholder sit afslag, eller hvis du ikke har fået svar inden for 5 uger fra bankens modtagelse af din klage.

Hvis banken siger nej

Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over banker, der er etableret i Danmark. Det koster 300 kr. (gældende fra 18. september 2025) at klage. Du får gebyret tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold, hvis du trækker klagen tilbage, eller hvis nævnet ikke kan behandle sagen.

Du klager på nævnets hjemmeside med et klageskema og uploader dine dokumenter. Nævnet skal kunne afgøre sagen ud fra papirerne. Kræver sagen vidner eller parternes forklaringer, kan nævnet afvise den, og så må sagen gå til domstolene.

Indbringer du sagen for nævnet, før dit krav er forældet, forældes kravet tidligst 1 år efter, at nævnet har givet meddelelse om sin afgørelse.

To afgørelser fra nævnet

I sag 302/2018 havde en kunde købt billetter til en koncert på nettet med Dankort. Koncerten blev aflyst, og kunden bad banken om at tilbageføre betalingen. Nævnet gav ikke medhold. Billetformidleren havde leveret det aftalte, nemlig billetterne, og ifølge lovbemærkningerne, som nævnet henviser til, dækker reglen ikke, at en festival eller en flyrejse bagefter ikke bliver til noget, fordi arrangøren går konkurs.

I sag 142/2021 ville en kunde have en betaling for guldmønter tilbageført, fordi mønterne ikke var leveret. Kunden kunne ikke dokumentere købet eller korrespondancen med sælgeren, og en pakke var sendt retur til sælgeren, uden at kunden havde forklaret, hvorfor den ikke blev hentet. Nævnet afviste sagen, fordi den krævede vidneforklaringer, og kunden fik klagegebyret tilbage. Læren er enkel: Gem alt på skrift fra første dag.

Når reglen ikke hjælper

• Du har købt i en fysisk butik. Så gælder § 112 ikke, fordi det ikke er fjernsalg.
• Du fortryder efter, at du har fået varen. Så bruger du fortrydelsesretten over for sælgeren.
• Du har betalt med en overførsel fra netbank.
• Varen er leveret, men har en fejl. Så er det en reklamation over for sælgeren, og en klage over købet går til Forbrugerklagenævnet.

Handler det om en vare, der aldrig blev sendt, så se også guiden om en webshop, der ikke sender varen. Står pakken som leveret, uden at du har fået den, så læs hvad du gør, når pakken står som leveret. Er du blevet trukket for et abonnement, du ikke troede, du havde tegnet, så læs om abonnementsfælder.

Kan hverken banken, nævnet eller sælgeren hjælpe, kan du tage sagen til byretten. Krav op til 100.000 kr. (gældende fra 15. juni 2024) behandles efter byrettens enklere regler for småsager. Se småsagsprocessen trin for trin.