ForsideGuidesboligUdlejer tilbageholder depositum – Sådan får du pengene tilbage

Udlejer tilbageholder depositum – Sådan får du pengene tilbage

Opdateret 4. januar 2026
5 min læsning

Kort om din situation

Du er fraflyttet din lejebolig, men udlejer tilbageholder dit depositum helt eller delvist. Dette er et af de mest almindelige konfliktemner mellem lejere og udlejere i Danmark. Heldigvis har du som lejer stærke rettigheder efter Lejeloven, og langt de fleste sager om depositum ender med at lejeren får medhold.

Hvad er et depositum, og hvor meget må udlejer kræve?

Depositum er en sikkerhed som udlejer kan kræve ved indflytning til dækning af eventuelle skader eller manglende istandsættelse ved fraflytning. Ifølge Lejeloven må udlejer maksimalt opkræve et depositum svarende til tre måneders husleje (eksklusive forbrug). Forudbetalt husleje kommer oveni og må maksimalt udgøre tre måneder. Samlet må depositum og forudbetalt husleje aldrig overstige seks måneders husleje.

Normalistandsættelse efter 2015-reglerne

For lejeaftaler indgået efter 1. juli 2015 gælder væsentligt ændrede regler. Udlejer kan kun kræve betaling for såkaldt 'normalistandsættelse', hvilket typisk omfatter maling af vægge og lofter, tapetsering samt eventuel lakering af gulve. Almindeligt slid og ælde er som udgangspunkt udlejers risiko. Men vær opmærksom på, at mange/store borehuller, misligholdelse eller grov slitage stadig kan kræves betalt af dig.

Fraflytningssynet og 14-dages fristen

Udlejere med mere end én udlejningsenhed er forpligtet til at afholde et fraflytningssyn og udarbejde en fraflytningsrapport. Rapporten skal afleveres til dig senest 14 dage efter fraflytning. Overholdes denne frist ikke, mister udlejer som udgangspunkt retten til at kræve istandsættelsesudgifter dækket af depositummet. Dette er en vigtig beskyttelse af dine rettigheder som lejer.

Ingen lovbestemt tilbagebetalingsfrist – men 'rimelig tid' gælder

Lejeloven fastsætter ikke en præcis frist for tilbagebetaling af depositum. Dog skal tilbagebetaling ske inden for 'rimelig tid' efter at udlejer har opgjort eventuelle krav. I praksis accepteres typisk 8-12 uger. Svarer udlejer slet ikke, eller trækker processen urimeligt i langdrag, er det i sig selv et argument for at indbringe sagen for Huslejenævnet.

Før du klager: Skriv til udlejer

Start med at sende en skriftlig henvendelse (e-mail eller brev) til udlejer, hvor du specificerer dit krav om tilbagebetaling af depositum. Angiv det præcise beløb du mener at have til gode, referer til din lejekontrakt, og sæt en rimelig frist på 14 dage. Gem altid kopi af al korrespondance – den bliver vigtig dokumentation hvis sagen går videre.

Samle din dokumentation

En stærk sag kræver god dokumentation. Saml følgende: din lejekontrakt med alle bilag, indflytningsrapport (hvis den findes), fraflytningsrapport, fotos fra både indflytning og fraflytning, kvitteringer for eventuelle reparationer du selv har udført, samt al korrespondance med udlejer. Jo mere dokumentation du har, jo stærkere står din sag i nævnet.

Indbringelse for Huslejenævnet

Fører din henvendelse til udlejer ikke til resultat, kan du indbringe sagen for Huslejenævnet i den kommune hvor lejligheden ligger. Det koster 367 kr (aktuelt niveau – kan ændres) at indbringe en sag. Gebyret refunderes ikke, uanset udfaldet. Til gengæld skal udlejer betale 7.027 kr til nævnet hvis du som lejer får fuldt medhold. Sagsbehandlingstiden varierer mellem kommuner, men ligger typisk på 5-9 måneder. I storbyerne som København må du regne med op til 8-12 måneder.

Vigtigt om frister

Der er ingen lovfæstet klagefrist for depositumsager, men du bør handle inden for et år efter fraflytning. Jo længere tid der går, jo sværere bliver det at dokumentere lejlighedens stand, og udlejer kan påberåbe sig passivitet fra din side. Handler du hurtigt, står du stærkest.

Hvad sker der efter afgørelsen?

Når Huslejenævnet har truffet afgørelse, er den juridisk bindende for begge parter. Udlejer skal rette sig efter afgørelsen. Gør de ikke det, kan du melde dem til Grundejernes Investeringsfond (hvis ejendommen er stor nok) eller gå rettens vej. I langt de fleste tilfælde bøjer udlejer sig dog for nævnets afgørelse.

Har du brug for hjælp til din klage?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din sag kan vindes, kan det være en god idé at kontakte det relevante nævn for vejledning.

Læs mere om Huslejenævnet