Snydt på nettet: hvad gør du nu, og kan du få pengene tilbage?

Det første spørgsmål er, hvordan du betalte. Det afgør, hvem du skal klage til. Find din situation herunder. Uanset hvad gælder tre ting: kontakt banken eller betalingsappen hurtigt, anmeld svindlen til politiet, og gem alt.

Find din situation

Du betalte med kort

Har du købt noget på nettet og betalt med betalingskort, skal banken føre pengene tilbage, hvis varen ikke kommer, eller hvis du er trukket for mere end aftalt. Det står i betalingsloven § 112. Du skal først selv have bedt sælgeren om varen eller pengene uden at få dem. Ifølge forbrug.dk gælder reglerne, uanset om webshoppen ligger i eller uden for EU, og de gælder også, når du har betalt med en betalingsapp, hvor betalingen til forretningen sker som en kortbetaling.

Sådan gør du trin for trin, og sådan klager du, hvis banken siger nej: tilbageførsel af en kortbetaling.

Du betalte med MobilePay

Her afhænger alt af, hvem du betalte:

• En webshop. Står der “Betalt med MobilePay” på kvitteringen i appen, gør du indsigelse hos MobilePay. Står der ikke det, var det en kortbetaling, og så går indsigelsen gennem din egen bank. Det skriver MobilePay på sin side om klager og indsigelser.
• En privatperson. Har du selv sendt pengene, kan MobilePay ikke trække overførslen tilbage. Du må kræve pengene af modtageren og anmelde sagen til politiet.
• Ingen. En anden har brugt din MobilePay. Så er betalingen ikke godkendt af dig, og du skal spærre MobilePay og gøre indsigelse med det samme.

Alle tre situationer er forklaret i guiden om svindel med MobilePay.

Du overførte pengene fra netbank

En almindelig overførsel er den sværeste situation. Forbrug.dk skriver, at reglerne om tilbageførsel ikke gælder, hvis du har overført pengene via netbank. Har du selv godkendt overførslen, er den autoriseret efter betalingsloven § 82, også selv om du blev narret.

Betalingsloven § 111 siger, at en betalingsordre ikke kan tilbagekaldes, når banken har modtaget den. Har du sat overførslen til en senere dato, kan du tilbagekalde den senest ved slutningen af arbejdsdagen før den dato.

Gør derfor dette med det samme:

1. Ring til din bank, fortæl at du er blevet snydt, og spørg, om overførslen kan stoppes.
2. Anmeld sagen til politiet.
3. Skriv til modtageren og kræv pengene tilbage, hvis du kender navn eller adresse.

Blev du ringet op af en falsk bankrådgiver og fik at vide, at pengene skulle flyttes til en “sikker konto”, så læs hvad du kan gøre, når banken ikke vil dække svindel. Den beskriver en afgørelse fra Det finansielle ankenævn om netop den situation.

Du blev snydt af en privatperson på DBA eller Marketplace

Handler du med en anden privatperson, gælder de forbrugerbeskyttende regler ikke, og det offentlige forbrugerklagesystem kan ikke tage sagen. Dine muligheder er betalingsmåden, politiet og en småsag ved byretten. Læs guiden om at blive snydt på Marketplace eller DBA. Den dækker både køber og sælger.

Du handlede i en falsk webshop

Forbrug.dk beskriver fupbutikker som webshops med få oplysninger på “Om os”-siden, dårligt maskinoversat sprog og skæve priser. Selv om adressen slutter på .dk, kan butikken høre hjemme i et land uden for EU.

Hvad du kan gøre, afhænger igen af betalingen:

• Betalte du med kort, så bed banken om tilbageførsel, når du forgæves har kontaktet butikken. Kan butikken slet ikke kontaktes, så gem beviset for, at du har prøvet.
• Betalte du med MobilePay, og står der “Betalt med MobilePay” på kvitteringen i appen, så gør indsigelse hos MobilePay. Står der ikke det, går indsigelsen gennem din bank.
• Betalte du med en bankoverførsel, gælder reglerne om tilbageførsel ikke.

Forbrug.dk skriver også, at en webshop ikke må trække pengene fra din konto, før varen er sendt. Ligger butikken uden for EU, så læs guiden om køb fra udlandet.

Nogen har brugt dit kort eller dit MitID

Har du ikke selv godkendt betalingen, skal banken som udgangspunkt dække tabet, og du betaler som udgangspunkt kun en begrænset selvrisiko. Spær kortet, ring til banken, og gør indsigelse. Fristen er snarest muligt og senest 13 måneder efter debiteringen, og ifølge forbrug.dk er du på den sikre side, hvis du klager inden for 14 dage, efter du har opdaget misbruget eller fejlen.

Reglerne og klagevejen står i guiden om hvornår banken skal dække svindel. Er dit MitID eller dit cpr-nummer i hænderne på en svindler, så se også guiden om identitetstyveri og misbrug af MitID.

Anmeld svindlen til politiet

Politiet tager imod anmeldelser om fx svindel ved køb og salg af varer på nettet, misbrug af kortoplysninger og ukendte overførsler fra netbank eller betalingsapp.

1. Anmeld online på politi.dk med dit MitID. Er dit MitID spærret, kan du anmelde uden MitID, hvis du kan oplyse tidspunkt og årsag til spærringen.
2. Du kan også ringe 114 eller møde op på en politistation.
3. Du får en kvittering med et journalnummer i Digital Post. Brug nummeret, hvis du senere kontakter politiet om sagen.

Ifølge sikkerdigital.dk kan en kopi af politianmeldelsen eller en kvittering bruges som dokumentation over for fx banker og kreditorer, hvis dine oplysninger senere bliver misbrugt.

Det skal du gemme

Politiet beder dig uploade dokumentation, når du anmelder, fx kontoudtog, kvittering for betalingen og korrespondance med svindleren. Sikkerdigital.dk anbefaler, at du har dette klar:

• Hvad du har købt eller solgt, fx mærke, model og farve.
• Hvad du ved om svindleren, fx brugernavn, profil, adresse, telefonnummer og e-mail.
• Bevis for betalingen, fx et skærmbillede af MobilePay-kvitteringen eller overførslen i netbank.
• Al kommunikation, fx skærmbilleder af beskeder og e-mails.

Tag skærmbillederne nu, mens annoncen og profilen stadig kan ses.

Kan et nævn hjælpe?

Kun hvis det er din bank, der har gjort noget forkert, fx ved at afvise en tilbageførsel, du har ret til. Så kan du klage til Det finansielle ankenævn. Nævnet behandler klager over banker og andre finansielle virksomheder og kan ikke hjælpe dig med at få pengene fra svindleren. Handler du med en anden privatperson, kan det offentlige forbrugerklagesystem heller ikke tage sagen.

Kender du svindlerens navn og adresse, kan du selv anlægge en sag ved byretten. Krav op til 100.000 kr. (gældende fra 15. juni 2024) behandles som småsager, og retsafgiften er 750 kr. (gældende fra 1. oktober 2021). Se småsagsprocessen trin for trin.

Beskyt dig mod det næste forsøg

Når skaden er sket, kan du gøre det sværere for svindlere næste gang. Sikkerdigital.dk samler råd om at spotte falske beskeder, handle sikkert og passe på dit MitID. Har du brug for råd her og nu, kan du ringe til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. Den har åbent på hverdage kl. 8 til 20 og i weekender og på helligdage kl. 10 til 16. Uden for de tider hjælper den kun med at spærre MitID.